Arbejdstidsregistrering: det skal du vide
Siden juli 2024 skal de fleste arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Her får du overblik over pligten, undtagelserne og hvordan registreringen hænger sammen med lønkørslen.
Sidst opdateret
Kort svar
Arbejdsgivere skal siden 1. juli 2024 have et system, der registrerer medarbejdernes daglige arbejdstid, så det er muligt at kontrollere overholdelse af 48-timers-reglen og reglerne om hviletid. Registreringerne skal opbevares i 5 år. Selvtilrettelæggere med reel indflydelse på egen arbejdstid er undtaget fra pligten.
Pligten siden juli 2024
Reglen udspringer af arbejdstidsloven og gælder for langt de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, hvor mange timer den enkelte medarbejder faktisk har arbejdet hver dag, ikke kun det, der er aftalt i kontrakten.
Formålet er at gøre det muligt for både medarbejderen og myndighederne at kontrollere, at reglerne om maksimal arbejdstid og hvile overholdes.
Hvad skal registreres?
- Antal timer arbejdet hver dag
- Registreringen skal være objektiv, pålidelig og tilgængelig
- Systemet kan være elektronisk eller manuelt, blot det opfylder kravene
- Medarbejderen skal kunne få adgang til egne registreringer
48-timers-reglen og hvile
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, inklusive overarbejde, må ikke overstige 48 timer målt over en periode på 4 måneder. Registreringen af daglig arbejdstid gør det muligt at følge op på, om grænsen bliver overskredet, og om reglerne om daglig og ugentlig hvile bliver overholdt.
Opbevaring og undtagelse
- 01
Opbevar registreringerne i mindst 5 år
Kravet gælder, uanset om medarbejderen stadig er ansat, og skal kunne dokumenteres ved en eventuel kontrol.
- 02
Vurdér om en medarbejder er selvtilrettelægger
Medarbejdere, der reelt selv bestemmer deres arbejdstid uden kontrol fra arbejdsgiveren, kan være undtaget fra registreringspligten.
Kobling til lønkørsel og overarbejde
Arbejdstidsregistreringen bør hænge sammen med lønkørslen, så registrerede timer kan bruges direkte til at beregne overarbejde, tillæg og afspadsering. Sker registrering og lønbehandling i to adskilte systemer, øges risikoen for fejl og manglende dokumentation, hvis der opstår en tvist eller en kontrol.
Vil du have det klaret af en lønkonsulent?
Du kan følge guiden selv, eller lade en lønkonsulent gøre det. Vi kører lønnen, indberetter til tiden og søger refusion for 193 kr. pr. månedlig lønseddel og 132 kr. pr. 14-dages lønseddel.
Spørgsmål om arbejdstidsregistrering
- Kan Payslip hjælpe med at koble arbejdstidsregistrering til lønnen?
- Ja. Vi kan modtage registrerede timer og bruge dem direkte i lønkørslen til beregning af overarbejde og tillæg. Det indgår i den faste pris pr. lønseddel: 193 kr. for månedsløn og 132 kr. for 14-dages løn.
- Gælder pligten alle medarbejdere?
- Nej. Selvtilrettelæggere, som reelt selv bestemmer deres arbejdstid uden arbejdsgiverens kontrol, er undtaget fra pligten om daglig tidsregistrering.
- Skal registreringen være elektronisk?
- Nej, loven kræver ikke et bestemt system. Registreringen skal blot være objektiv, pålidelig og tilgængelig, uanset om det sker elektronisk eller manuelt.
- Hvor længe skal registreringerne gemmes?
- Registreringerne skal opbevares i mindst 5 år, så de kan fremvises ved en kontrol eller bruges som dokumentation ved en tvist.
Flere guides
Beregn din pris på et minut.
Indtast antal medarbejdere og se prisen med det samme. Du skal ikke afgive kontaktoplysninger for at se den.
Få en pris på din løn
Udfyld formularen, så vender vi tilbage senest næste arbejdsdag med en konkret pris.